Menu

PilatesMind

PILATES & YOGA RETREAT

Del teksten

(Antal gange delt: 15)

11 tilmeldte

(9 pladser tilbage)

10 timer Pilates og Yoga med kvalitet
Afprøvning af forskellige Pilates- og Yogatyper
Fuld forplejning i 4 dage (3 overnatninger)
Lækre veltilberedte måltider
Kun 20 pladser (sikrer fokus på dig)
Madevent med fokus på natur og sundhed

Du inviteres med til Samsø i 4 dage med en masse Pilates, Yoga, fordybelse, hjertevarme, udflugter, afslapning og lækker mad. Luksus for krop, sind og sjæl. Vi skal bo på Hotel og Madhus Rum og Rooms, hvor du vil blive forkælet og forplejet med god, sund og veltilberedt mad af overvejende økologiske danske og lokale råvarer. Der vil være aktiviteter og Pilates hver dag, som alle er tilbud, hvilket betyder, at du kan nyde dagene som du har allermest brug for, tæt sammen med andre deltagere eller lidt mere tilbagetrukket.

PRAKTISK INFO

Hvornår: Fra fredag d. 17. maj kl. 14.00 til mandag d. 20. maj kl. 14.00

Hvor: Hotel og Madhus Rum og Rooms, Samsø

Hvem: Retreatet er for alle uanset niveau og erfaring med Pilates og Yoga

Undervisere: Sara Emborg og Lisbet Kokholm Nør

Pris: Fra 3.785kr

OM STEDET

Samsø er en ren nydelses ø, der byder på et hav af oplevelser i naturen. Med dejlige strande, smukke gallerier, hyggelige cykelruter og utallige lækre råvarer er Samsø sansernes eldorado. Knap 3 km fra Ballen hvor færgen ligger til skal vi bo. Rum og Rooms er en smuk ombygget gård med lyse og lækre værelser, der omgiver den store sal vi skal træne i. Susanne og Hans Christian Hesseldal der ejer stedet, elsker at forkæle og kræse om os gæster og de skaber en enestående stemning af hjemlighed og luksus på samme tid.

OM UNDERVISNINGEN PÅ RETREATET

Vi skal først og fremmest fordybe os i Pilates med fokus på teknik og kvalitet i øvelserne. Dernæst skal vi prøve forskellige Pilatesformer; Klassisk Pilates, Stretch Pilates, Flow Pilates og Pilates med forskellige redskaber (bolde, foamrollere, elastikker). Udover Pilates går vi også i dybden med bindevævstræning, afspænding og åndedrætsøvelser og Yoga. Pilates og yoga er en fantastisk kombenation. Det blide, udspændende og dybe yoga sammen med det styrkende, mobiliserende og effektive Pilates.

I Yogatimerne får du mulighed for at give slip på mental og kropslig stress, hvilket gavner hele kroppen og alle dens processer. Tempoet er roligt og øvelserne er blide, så der er mulighed for hele tiden at være kropsbevidst i stillingerne. Du bliver guidet til at lytte til dine grænser og bevæge dig i det tempo, din krop tillader. I restorativ yoga ligger man ca.10-15 min. i hver stilling. Ofte bruges der redskaber som puder, blokke, tæpper og bælter så man ligger så godt og støttet som muligt.

Klassisk Pilates skal vi træne hver dag. Klassisk Pilates har fokus på teknik, tilpasning af øvelser til dit niveau samt styrke og integration af hele kroppen i alle øvelser. Vi træner både med og uden redskaber.

Flow Pilates er dynamisk. Vi bevæger os fra den ene øvelse til den anden, sammensætter øvelserne i loops og træner overgange mellem øvelserne. Du får en masse varme i kroppen, sved på panden og styrke i hele kroppen og træning af koordinationsevnen.

Stretch Pilates veksler mellem dynamiske stræk og dybdegående lange stræk samt klassiske Pilates øvelser og afspænding. Stretch Pilates strækker, smidiggøre og styrker dit bindevæv og muskler og forbedrer på samme tid din kropsholdning, fleksibilitet og stabilitet.

Puls Pilates kombinerer den styrkende og smidiggørende Pilates træning med høj intensitets intervaltræning (HIIT). Træningsformen er for alle uanset niveau. Du forbedrer din kondition og forbrænding når vi veksler mellem Pilatesmoduler og pulsmoduler. Det giver dig en ny oplevelse af Pilates.

Afspændingen er en kombination af blide bevægelser, stræk og stilleliggende øvelser. Afspændingen kan indeholde vejrtrækningsøvelser, lytte øvelser og mindfulnessøvelser.

OM SARA OG LISBET

Sara har undervist i Pilatesmetoden siden 2005. Hendes stil er funktionel klassisk Pilates kombineret med dybdegående stræk og simple redskaber. Sara er uddannet Pilatesinstruktør, professionsbachelor i ernæring og sundhed samt kandidat i idræt (cans.scient.idræt).

Lisbet har en professionel dansekarriere bag sig og Certificeret terapeutisk yogalærer. Derudover har hun en Professionsbachelor i psykomotorik & afspænding og er RAB-godkendt zoneterapeut. Du kan læse mere om Lisbet og hvad hun laver her: www.betterwaysofliving.dk/lisbet-kokholm-noer

PROGRAM FOR RETREATET

Fredag d. 17/5-2019

Kl. 14.00-15.00 Ankomst og indkvartering
Kl. 15.00 Velkomst, praktiske informationer og program
Kl. 15.00- Snacks, frugt, kaffe og the
Kl. 16.30-18.30 Pilates (Fokus på teknik)
Kl. 19.00 Aftensmad

Lørdag d. 18/5-2019

Kl. 08.00-9.30 Pilates + bindevævstræning
Kl. 09.30 Morgenmad + smør-selv-madpakke til frokost
Eftermiddag: Snacks, frugt, kaffe og the
Kl. 17.00 – 19.00 blid flow yoga
Kl. 19.00 Aftensmad

Søndag d. 19/5-2019

Kl. 08.00 – 9.30 Flow Pilates
Kl. 9.30 Morgenmad + smør-selv-madpakke til frokost
Udflugt med naturvejleder. På opdagelse i naturens spisekammer
Eftermiddag: Snacks, frugt, kaffe og the
Kl. ca. 16.00 Madevent i Madhuset Rum og Rooms
Kl. 19.00 Aftensmad
Kl. 20.30-21.30 Restorativ yoga

Mandag d. 20/5-2019

Kl. 09.00 Morgenmad + smør-selv-madpakke til frokost
Kl. 10.30-12.30 Pilates (favoritøvelser)
Kl. 12.30-13.30 Afrunding og tak for denne gang

Pris og tilmeldning

Prisen for hele retreatet inkl. kost og logi i 4 dage er:
3.785 kr. pr. person (delt firemandsværelse)
3.985 kr. pr. person (delt tremandsværelse)
4.185 kr. pr. person (delt tomandsværelse)
4.885 kr. pr. person (enkeltmandsværelse)

Tilmeld dig retreatet ved at sende Sara en mail på sara@pilatesmind.dk Her oplyser du dit fulde navn, mobilnummer, e-mail samt værelsesønske (etmands-, tomands-, tremands-, eller firemandsværelse). Du er mere end velkommen til at stille spørgsmål, inden du tilmelder dig! Herefter vil du modtage en bekræftelse og en faktura med betalingsoplysninger. Tilmeldingen er først endelig når du har betalt depositummet på 1.500 kr.

OBS: Der tages forbehold for småændringer i programmet. Såfremt retreatet aflyses tilbagebetales det fulde beløb.

Links

Her skal vi bo og forkæles: www.rumogrooms.dk (klik her)

Her kan du bestille færgebilletter: www.samsoelinjen.dk (klik her) (prisen er 64 kr. hvis du er på cykel eller gående)

Samsø opleves helt klart bedst på cykel. Hvis du ikke har mulighed for at medbringe din egen cykel kan du leje en cykel som bliver leveret til der hvor vi bor. Prisen er ca. 60 kr. pr dag

Følg os på Facebook